Nye Claas Rollant pressere

Fredag 11. august 2017 13:00
Claas har udviklet en ny rundballepresser, Rollant 400 Uniwrap, med et nyt balleindpakningssystem, der kan skifte mellem net- og filmwrapning på et øjeblik.

Claas udvikler kraftigt i disse år på presserprogrammet. Rollant 620-serien er vokset fra to til tre modeller og den nye model leveres nu med et nyt feed-rake-system.

Den nye Claas Rollant feed-rake-presser giver næsten støvfrie balle og ifølge producenten behandles afgrøden skånsomt, som resulterer i højere foderkvalitet. Presseren leverer en god gennemstrømning og ballevægtfylde, selv med traktorer helt ned til 80 hk.

Ballekammeret i den nye Rollant 620 presser har en diameter på 1,5 meter og pickupbredden er 1,85 meter.

Claas Rollant 400 Uniwrap

Den nye Uniwrap-rundballepresser fra Claas, Rollant 400 Uniwrap, tilbydes nu med et nyudviklet system til balleindpakning i ballekammeret.

Det betyder, at presseren nu både kan net- og filmwrappe ballerne, og føreren kan på et øjeblik skifte mellem net- og filmwrapning ved blot at skifte indpakningsmaterialet.

Rollant 400 presseren kan stilles til mellem to og otte filmomslag ved filmwrapning. Er der gode lagerfaciliteter til rådighed, er det ikke nødvendigt med så mange filmomslag og det giver en god besparelse på antal filmmeter under ballepresningen.