Efterafgrøder skal etableres lige efter mejetærskeren

Onsdag 15. november 2017 8:00
Mandag i sidste uge havde DLF inviteret til vejkantsmøde i en af markerne på Egeskov Slot ved Kværndrup, hvor konsulenterne blandt andet kunne dele ud af erfaringerne med efterafgrøde-blandingerne.
Hos DLF har der været fokus på efterafgrøder i mange årtier. I de første år under det, man dengang kaldte for grøngødning, men siden 1998 blev fokus intensiveret, da det kom ind som et miljømæssigt styringsredskab på godt og ondt.
I løbet af de sidste fire-fem år er der dog - af både interesse og nødvendighed - sket en holdningsændring blandt planteavlere i forhold til at få det til at lykkes.
Mandag i sidste uge havde DLF inviteret til vejkantsmøde i en af markerne på Egeskov Slot ved Kværndrup, hvor konsulenterne blandt andet kunne dele ud af erfaringerne med efterafgrøde-blandingerne Multimax, Optimax og N-max, samt lidt forskellige øvrige eksperimenterende tiltag i forsøgsparcellerne på stedet.

Maksimalt kvælstof
Ligesom i den øvrige del af landet har det udfordrende høstår været årsag til, at efterafgrøderne på Egeskov Slot først er etableret sidst i august. Afgrøden, og dermed også blandingerne i forsøgsparceller, står derfor ikke helt så stor og stolt som ønsket.
Konsulent Søren Knigge fra DLF understregede, at det handler om at så så tidligt som muligt.