Produktchef Niels-Juel Nielsen kan fejre 25 års jubilæum
25 års jubilæum, Danish Agro
08-05-2017

Den 1. maj 2017 kunne produktchef Niels-Juel Nielsen fejre 25 års jubilæum. Som produktchef har Niels-Juel Nielsen i dag det faglige ansvar for Danish Agros kvæg- og fjerkræfoder samt økologisk foder. Han er kendt og anerkendt for sin store viden på områderne, og har konstant fokus på produktudvikling gennem tilegnelse af ny viden og kompetencer. Niels er en rolig person, der baserer sine beslutninger på velovervejet materiale og ikke på de ”nemme løsninger”. Han er ærlig og ligefrem, og er en højt værdsat som person og medarbejder. Niels-Juel Nielsen blev uddannet agronom fra Den Kongelige Veterinære og Landbohøjskole i 1989. Efter et års arbejde som svinekonsulent i Skive kom Niels til Landsudvalget for Fjerkræ, hvor han arbejdede som fjerkrækonsulent. Herfra skiftede Niels til grovvarebranchen, hvor han startede sin karriere i Ribe-Hygum Foderstofforening i 1992 som produktchef for svine- og fjerkræfoder. Her var han indtil 1997, hvor virksomheden blev sammenlagt med Sydjysk Andel i Bramming. Herefter kom foderstofbranchen ind i en fusionsbølge. I 2000 blev Sydjysk Andel således sammenlagt med Vestjysk Andel og blev til Sydvestjysk Andel, som igen blev fusioneret til sammen med KOF i 2005 og blev til KOF & Sydvestjysk Andel, som navneændrede til KOF agro i 2006. Slutteligt i 2007 blev KOF agro fusioneret ind i Danish Agro. Så Niels har om nogen mærket omstruktureringen i branchen på nærmeste hold. Vi siger Niels en stor tak for et godt samarbejde og ønsker ham en rigtig god dag. Dagen fejres med reception d. 2. juni 2017, kl. 13.00 – 15.00 i Danish Agros afdeling i Sjølund, Åstorpvej 31.